søndag den 3. august 2008

Nature Dolphin swim!



Senere denne dejlige lørdag, hvor vi allerede har svømmet med delfiner, blev det så igen tid til at svømme med dem, men denne gang skulle vi svømme rundt i deres bassin i 30 min og bare opleve dem. Det var noget helt specielt, vi skulle have svømmefødder, maske og snorkel på og så bare svømme rundt(det var vigtigt at svømme rundt hele tiden, og delfinerne vil gerne have øjenkontakt, men ikke lige forfra). Vi kunne blive vildt irriteret over ikke at kunne se nogle delfiner, men vi kunne hører dem sige alle deres sjove lyde, og så lige pludselig kom de svømmende lige forbi os i deres fulde størrelse. Det var fascinerende og samtidig underligt, for når sådan et stort dyr kommer svømmende forbi, er vi pludselig meget små og vil helst ikke være i vejen. Men det gik rigtig godt, og tiden var hurtig overstået. I det bassin vi svømmede i var også en lille uge gammel delfin…..den var bare så lille og fin. Vores træner havde advaret os om at passe på med delfinerne, for de har deres helt egen humor og ved ude mærket godt, at vi mennesker slet ikke kan følge med dem. Så vi skulle holde øje med, hvor vi svømmede, for de kunne godt lide at få mennesker til at svømme ind i ting :( , for med deres ekko system ved de hele tiden, hvor vi er i bassinet, og de kan snakke sammen fra hver deres ende af bassinet! men heldigvis kunne de ikke nare os danskere :-)

Ingen kommentarer: